Inflationen driller fortsat centralbanker: renterne fortsætter opad

Dette er en opdateret version af en analyse udsendt onsdag morgen. De finansielle markeder har haft et par dage, hvor skråen lige skulle vendes. Igen. Bedre end forventede nøgletal fra USA skabte tirsdag igen tvivl om, hvor hurtigt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skal sætte renten ned. Den tvivl blev ikke manet i jorden onsdag. Den amerikanske dollar er styrket, og de tiårige amerikanske statsrenter er steget til det højeste niveau siden slutningen af november. De amerikanske aktier faldt tirsdag og trak Europa med ned. De usikre aktiemarkeder fortsatte onsdag, hvor renterne på begge sider af Atlanten steg yderligere. Det danske C25-indeks lukkede med en stigning på 0,6 procent, drevet af pæne plusser til Rockwool og A.P. Møller - Mærsk. Hvis nogen var i tvivl om, hvem der svinger taktstokken på de globale finansielle markeder og dermed også herhjemme, så har vi igen fået en påmindelse om, at det er USA, der bestemmer, når det gælder aktier og renter. Det går jo godt Den nye runde af justeringer i renteforventningen blev udløst af en stigning i optimismen i den amerikanske industrisektor i marts. Amerikanerne køber flere biler – og så er der fuld turbo på fabriksbyggeriet og investeringer i ny produktionsteknologi og kunstig intelligens. Alt sammen noget, der giver øget aktivitet og tusindvis af nye arbejdspladser. ISM-indekset viste fremgang for første gang siden 2022. Dertil fulgte lidt spage meldinger fra to af medlemmerne af den amerikanske centralbanks ledelse. Det er fortsat en stædig inflation, der driller centralbanken. Chefen fra San Francisco, Mary Daly, sagde, at det ikke »haster med« at sætte renterne ned. Daly ser fortsat »et spor« til de tre forventede rentenedsættelser i år, men et spor er ikke en motorvej. Samme budskab kom fra Loretta Mester fra Cleveland. Daly betragtes generelt som et af de blødere medlemmer, mens Mester foretrækker en mere hårdhændet inflationsbekæmpelse – altså højere renter i længere tid. Mens de finansielle markeder ved årsskiftet havde indpriset hele seks rentenedsættelser i år, er det nu lige under tre. Altså mindre end det, der ligger i centralbankens egen prognose. Markederne er helt enige om, at renten ikke vil blive sat ned på det kommende møde 1. maj. Stædig serviceinflation i Europa Fra Europa viste de seneste inflationstal fra marts, at der heller ikke på denne side af Atlanten er en lige vej til at nå målet om en inflation på to procent. Inflationen i euroområdet faldt lidt mere end forventet, til 2,4 procent, men serviceinflationen holdt sig stædigt på fire procent. Servicepriserne afspejler i højere grad end det samlede tal det indenlandske omkostningspres. Ikke mindst i Tyskland er der et meget stort pres for dyre overenskomster. Samtidig tyder meget på, at en ny rekord i turismen i middelhavslandene vil presse servicepriserne i de lande yderligere opad. Internationale besøgende i Spanien lå i årets to første måneder 15 procent højere end året før. Det er vel at mærke helt uden for den normale sæson i Spanien. Der ligger fortsat næsten fire rentenedsættelser i markedsforventningen til Den Europæiske Centralbank (ECB) i år – mod syv ved årsskiftet – men stor modstandskraft i de europæiske husholdninger i kombination med stor lyst til oplevelser og stigende købekraft kan give en endnu mere langsommelig centralbank. Arbejdsløsheden i euroområdet holdt sig til februar på 6,5 procent og dermed det laveste niveau nogensinde målt. Tesla endnu en gang i centrum Det er ikke mindst de rentefølsomme teknologiaktier, der er i vælten, når risikovilligheden aftager. Det er også nu, at årets meget store kursstigninger skal stå deres prøve. For selvom fremgangen har været drevet af en bølge af gode resultater og stor tiltro til, hvad kunstig intelligens vil levere af resultater fremover, så er de samtidig blevet meget dyrt prisfastsatte aktier. Blandt de falmede teknologistjerner er Tesla, der nu har fået barberet mere end en tredjedel af markedsværdien bare i år. De store fald tirsdag blev ikke indhentet i onsdagens marked. Det skal ses i forhold til, at de traditionelle bilproducenter har haft stigende aktiekurser i år. Fra ti procent i BMW og Ford til omkring 25 procent i Volkswagen og General Motors. Nye tal viser et fald i Teslas salg i første kvartal, og samtidig har Teslas dominerende leder, Elon Musk, mistet lidt af sin magiske tiltrækningskraft. Men det er også en reaktion på en helt fundamental forandring på bilmarkedet. Mens danske politikere fortsat ser rene elbiler som det eneste hellige, har forbrugerne i USA og andre europæiske lande i stigende grad taget hybridbilerne til sig. Dem producerer Tesla slet ikke. Og det samme gælder i øvrigt også for myriaden af kinesiske elbilproducenter. Det er ikke bare et spørgsmål om udskudt salg, og så skal det hele nok komme. Teslas strategi har været at overrumple de traditionelle producenter og erobre en så stor del af markedet, at de gamle ville blive presset ud. Hvilket så skulle gøre Tesla i stand til at sætte en højere pris. For de kinesiske producenter er det en livsnødvendighed at sælge i udlandet – selv med tab – fordi der ikke tjenes penge derhjemme. Men hybridbilen tilhører de traditionelle producenter, hvor blandt andet Toyota har satset stort. Samtidig kommer benzin- og dieselbiler til at få et længere liv end forventet i efteråret. Altså vil de traditionelle producenter blive ved med at tjene gode penge i længere tid. Det giver dem de finansielle muskler til både at matche priskonkurrence på elbilmarkedet og forsøge at indhente det teknologiske efterslæb. Det forbedrer konkurrencesituationen på længere sigt. Samtidig betyder faldet i Teslas aktiekurs, at man ikke har helt den samme finansielle styrke som tidligere. For mange kinesiske producenter kan manglede afsætning i de kommende kvartaler blive fatalt. Der er fortsat en meget høj prissætning af elbilaktier – også i Kina og resten af Asien. Men det kan være en boble, der brister. Dette kan nemt blive året, hvor de, der ikke kan fremvise en indtjening, bliver hårdt straffet. Økonomisk optimisme er et godt grundlag for god indtjening i virksomhederne. Men strategier, der er baseret på hurtige og voldsomme rentefald, ser mere skrøbelige ud. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/inflationen-driller-fortsat-centralbanker-renterne-fortsaetter-opad